Mad- og vandforbrug
Kilde: LINK
| Selvom disse målinger ikke er helt nøjagtige, er tallene svimlende. Så meget påvirker vores fødevareproduktion klimaet, og vi har ikke engang talt om alle de andre ting, vi gør. Den mad, mennesker producerer, har også en enorm effekt på land- og vandsystemer. Landbrugssektoren optager ca. 40% af jordens jordoverflade. Derudover bruger denne industri ca. 70% af de globale ferskvandsressourcer, hvilket fører til åbenlyse bekymringer om dens bæredygtighed. Virkningerne af overfiskning bliver også stadig tydeligere, hvilket bidrager yderligere til miljøforringelsen. Landbruget spiller en væsentlig rolle i skovrydning og er en vigtig drivkraft for udryddelse af arter. Derudover er brugen af gødning en primær årsag til algevækst i ferskvandsforsyninger. Mad- og vandforbrug bør ikke diskuteres uafhængigt, da vand ikke kun bruges i vores husholdninger, men er en grundlæggende del af vores fødevareproduktion. Landbruget påvirker både kvantiteten og kvaliteten af vandet. Overdreven vandudvinding i kystområder kan forårsage saltvandsindtrængning i jorden, mens pesticider og gødning forurener vandforsyningen. Med vores valg, når vi køber ind, kan vi utilsigtet støtte overdrevet vandforbrug ved køb af produkter som ost, oksekød, nødder eller endda fisk, hvis de er opdrættet i ferskvand. |
 |
Kilde: https://ourworldindata.org/grapher/water-withdrawals-per-kg-poore |
Husholdningernes vandforbrug akkumulerer også store mængder og tegner sig for 12% af det samlede vandforbrug i EU. Vandforbrug er nødvendigt for at opretholde økonomien og livskvaliteten, men den øgede efterspørgsel (delvis på grund af befolkningstilvækst og klimaændringer) resulterer i overudnyttelse af vandressourcerne. Den øgede efterspørgsel har ført til et fald på 24% i vedvarende vandressourcer pr. indbygger. Dette skrøbelige økosystem kræver, at de politiske beslutningstagere handler. På trods af alle de fremskridt, der er gjort i det seneste årti, er den generelle tilstand af Europas mange vandområder desværre stadig skrøbelig. Den eneste løsning er at bruge vand meget mere effektivt på alle niveauer, selv små ændringer i husholdningernes forbrug vil bidrage til at bevare vores ferskvandsforsyning. |
| Baseret på ovenstående tal, er det muligt at brødføde 8 milliarder mennesker uden at gå på kompromis med vores naturressourcer? Svaret er, sandsynligvis ikke. Det er umuligt at brødføde milliarder af mennesker uden at forårsage emissioner, udtømme og opbruge vores naturressourcer. Selv hvis vi når det niveau af teknologisk fremskridt, hvor vi har kulstoffrie traktorer, maskiner, der kører på vedvarende energi, og elektriske lastbiler, der transporterer vores fødevarer, vil der stadig være uundgåelige emissioner fra transport. Så måske kan det mest oplagte svar på at reducere vores fødevarers udledning være at forbruge lokale produkter, så vejen fra jord til bord er kortere, hvilket reducerer de skadelige virkninger. Selvom forsendelse ikke er en ubetydelig faktor i formlen (transport og emballage udgør ca. 11% af alle fødevareemissioner), er det vigtigt at se på alle fødevareproduktionens faser. Hver fødevareproduktionsfase har et CO2-aftryk. Virkningen beregnes på grundlag af dens livscyklusvurdering. Produktion, transport, emballering, brug og affaldshåndtering lægges sammen for at reflektere over virkningerne af forskellige typer fødevarer. |  |
Men kun at overveje fødevarers miljøpåvirkning kan være vildledende. Interessegrupper centreret omkring specifikke fødevaretyper og virksomheder bruger partiske undersøgelser til at påvirke forbrugernes beslutninger. Vi bør overveje både emissioner og næringsstoftæthed af fødevarer for at træffe informerede valg. Det er vigtigt at erkende, at produktionsforholdene og omfanget i høj grad påvirker virkningen af visse fødevaretyper (f.eks. kød vs. plantebaserede fødevarer).
