Den beskidte tøjindustri
- I top tre af de største forbrugere af vand og areal
- I top fem af de største forbrugere af råvarer
- En af de største bidragydere af drivhusgasemissioner på verdensplan
Det europæiske forbrug af tekstiler har en af de største konsekvenser i form af kulstofemissioner efter fødevarer, boliger og mobilitet. LINKMellem 2000 og 2015 er tekstilproduktionen rundt om i verden fordoblet! Og det anslås at være mere end fordoblet igen inden 2030. En af grundene til denne dramatiske stigning er fast fashion - et udtryk, der bruges til at beskrive masseproduktionen af tøj, der efterligner de seneste high-fashion trends. Det er en meget rentabel forretningsmodel, der hurtigt kan gøre de nyeste high-fashion designs til billige produkter til forbrugerne.
Disse beklædningsgenstande er ikke designet til genbrug og lang levetid, så hurtig mode tilskynder til unødvendig overforbrug. Dette fører igen til overdrevet affald - hvoraf meget ikke kan genbruges. Resultatet er en massiv indvirkning på vores miljø. Virkningerne er meget reelle, og denne overdrevne brug af ressourcer giver næring til klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening.
Fast fashion - den konstante levering af nye produkter til meget lave priser - har ført til en stor stigning i mængden af tøj, der produceres, men også smides væk, da de også er "hurtige" til at gå af mode.
For at tackle indvirkningen på miljøet ønsker EU at fremskynde overgangen til en cirkulær økonomi med et nyt sæt regler, der vil blive gennemført i den nærmeste fremtid. Vi vil gå nærmere ind på dette nedenfor.
Tekstilproduktion bruger meget vand
Det kræver meget vand at producere tekstil plus jord til at dyrke bomuld og andre fibre, der bruges i produktionen. Det anslås, at den globale tekstil- og beklædningsindustri brugte 79 milliarder kubikmeter vand i 2015 (LINK), til sammenligning udgjorde vandforbruget i hele EU's økonomi 266 milliarder kubikmeter i 2017. LINK
For at fremstille en enkelt bomuldst-shirt kræves der ifølge skøn 2.700 liter ferskvand, hvilket er nok til at dække en persons drikkebehov i 2,5 år. LINK
For at gøre tingene værre udvindes disse mængder normalt fra steder, hvor vand ikke er en rigelig ressource.
Det anslås, at modeindustrien er ansvarlig for 10% af de globale kulstofemissioner - mere end internationale flyvninger og søfart tilsammen. LINK
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur genererede tekstiler købt i EU i 2017 ca. 654 kg CO2-emissioner pr. person. LINK
Men hovedproblemet er, at det meste af det tøj, vi køber her i Europa, er lavet i fattige lande uden for EU. Så hvordan sikrer EU, at de kan påvirke reelle ændringer, hvis de ikke kan målrette selve tekstilproduktionen med nye lovgivningsinitiativer?
For at fremstille en enkelt bomuldst-shirt kræves der ifølge skøn 2.700 liter ferskvand, hvilket er nok til at dække en persons drikkebehov i 2,5 år. LINK
For at gøre tingene værre udvindes disse mængder normalt fra steder, hvor vand ikke er en rigelig ressource.
Det anslås, at modeindustrien er ansvarlig for 10% af de globale kulstofemissioner - mere end internationale flyvninger og søfart tilsammen. LINK
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur genererede tekstiler købt i EU i 2017 ca. 654 kg CO2-emissioner pr. person. LINK
Men hovedproblemet er, at det meste af det tøj, vi køber her i Europa, er lavet i fattige lande uden for EU. Så hvordan sikrer EU, at de kan påvirke reelle ændringer, hvis de ikke kan målrette selve tekstilproduktionen med nye lovgivningsinitiativer?
Tøj som affald
| I stedet for at reparere brugt tøj, give det videre til yngre børn eller donere det, bliver masser af tøj simpelthen smidt væk, når folk ikke længere finder brug for det. Siden 1996 er mængden af tøj, der købes i EU pr. person, steget med 40% efter et kraftigt prisfald, hvilket har reduceret tøjets levetid. Europæerne bruger næsten 26 kilo tekstiler og kasserer omkring 11 kilo af dem hvert år. Brugt tøj kan eksporteres til lande uden for EU, men forbrændes eller deponeres for det meste (87%). LINK På verdensplan genbruges mindre end 1% af tøjet som tøj, blandt andet på grund af utilstrækkelig teknologi. |
 |
Tekstilindustriens påvirkning af miljøet i tal
Den måde, folk skiller sig af med uønsket tøj på, har også ændret sig, hvor genstande smides væk i stedet for at blive doneret.
Siden 1996 er mængden af tøj, der købes i EU pr. person, steget med 40% efter et kraftigt prisfald, hvilket har reduceret tøjets levetid. Europæerne bruger næsten 26 kilo tekstiler og kasserer omkring 11 kilo af dem hvert år. Brugt tøj kan eksporteres til lande uden for EU, men forbrændes eller deponeres for det meste (87%). LINK
Fordi tøj bliver billigere og lettere tilgængeligt via online shopping, har den måde, folk slipper af med uønsket tøj, også ændret sig. På verdensplan genbruges mindre end 1% af tøjet som tøj, blandt andet på grund af utilstrækkelig teknologi.
Siden 1996 er mængden af tøj, der købes i EU pr. person, steget med 40% efter et kraftigt prisfald, hvilket har reduceret tøjets levetid. Europæerne bruger næsten 26 kilo tekstiler og kasserer omkring 11 kilo af dem hvert år. Brugt tøj kan eksporteres til lande uden for EU, men forbrændes eller deponeres for det meste (87%). LINK
Fordi tøj bliver billigere og lettere tilgængeligt via online shopping, har den måde, folk slipper af med uønsket tøj, også ændret sig. På verdensplan genbruges mindre end 1% af tøjet som tøj, blandt andet på grund af utilstrækkelig teknologi.
